SINCRONY – Unges lige adgang til demokratisk deltagelse
SINCRONY er et tværeuropæisk forskningsprojekt, som har til formål at sikre, at unge der oplever social udsathed og forskellige former for marginalisering – intersektionalitet - får meningsfuld adgang til deliberative og participatoriske demokratiske processer. Projektet kombinerer omfattende kortlægninger af ulighedsproducerende faktorer, med konkrete praksisbaserede afprøvninger og udviklinger af metoder til fremme af mere lige adgang til demokratisk deltagelse på ungdomsuddannelser og i lokalsamfund.
Ph.d.-projekt: STROFE
Ph.d.-projektet STROFE undersøger hvordan eksisterende viden fra sundhedsforskning i kreativ skrivning kan anvendes til skrivegruppeinterventioner i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
Bedre mental trivsel for unge på Forberedende Grunduddannelse
Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet København (AAU-CPH) vil med afsæt i udviklingsprojektet ’Bedre mental trivsel hos unge på Forberedende Grunduddannelse’ og de igangsatte aktiviteter gennemføre et følgeforskningsprojekt, der undersøger, om og hvordan de forskellige indsatser, tilgange og metoder gør en positiv forskel for FGU-elevers trivsel.
Ph.d.-projekt: Voksentilblivelse på socialpsykiatriske botilbud – hvordan pædagogiske praksisser understøtter en positiv voksentilværelse
Projektet undersøger, med afsæt i praksisforskning og samskabelsesprocesser, hvilke rammer og pædagogiske indsatser der bedst understøtter overgangen ind i voksenlivet, for unge mellem 18 og 29 år med komplekse problemstillinger på socialpsykiatriske botilbud.
National strategi for unges trivsel – en forskningsbaseret evaluering af fem kunstmuseers udvikling af bæredygtige sociale indsatser med fokus på unges trivsel
I 2024 igangsætter fem kunstmuseer en række indsatser for at styrke unges trivsel. Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens vil Kunsten, Nivaagaard, Brandts, Louisiana og Trapholt i partnerskab med forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet udvikle nye formidlingsmetoder, der kan understøtte unges trivsel og bidrage til at åbne nye perspektiver for deres liv.
Gentofte Kommune Ungeprofil 2024
I dette forskningsprojekt indgår CeFU og Gentofte Kommune endnu engang et samarbejde om at udarbejde en ungdomsprofil. Med Gentofte Kommune Ungeprofil 2024 går vi tæt på de unge i Gentofte med formålet om at undersøge og forstå, hvad der karakteriserer ungdomslivet i Gentofte Kommune anno 2024. Her spørger vi bl.a. de unge selv om, hvordan de oplever deres ungeliv i Gentofte, hvad der fungerer godt i hverdagen, og hvad der skal til for, at man som ung i Gentofte trives og har det godt i skolen, i fritiden, med sine venner, familie og i andre ungdomskulturelle arenaer.
Ph.d.-projekt: Hvordan får køn, etnicitet og social klasse betydning for unge i udskolingens valg og fravalg af erhvervsuddannelse?
”Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse” – den målsætning har i skrivende stund levet i 10 år, men det til trods er der udfordringer med at få øget optaget. Samtidig viser statistikkerne, at unge klumper sig sammen på erhvervsuddannelserne på baggrund af deres køn, etnicitet og sociale klasse - men der er ikke meget forskning om, hvordan det får betydning i unges valg af erhvervsuddannelser. I det lys bliver det vigtigt at undersøge: Hvordan køn, etnicitet og social klasse får betydning for unge i udskolingens valg og fravalg af erhvervsuddannelse.
Psykologisering i ungdomslivet
Hvordan ser ’psykologiseringen’ af ungdomslivet ud fra de unges perspektiv? Hvordan forholder de sig til gentagne trivselsundersøgelser, diagnoseord i hverdagssproget, online screeningstests for psykiatriske diagnoser, hvordan bruger de selv psykologisk sprog og redskaber og hvordan påvirker det unge, som er sårbare for nye former for udsathed?
Bæredygtighed og arbejdsrelateret mistrivsel blandt eud-elever i første lærepladsforløb
Siden erhvervsskolereformen i 2015, har styrket trivsel blandt eud-elever været på den politiske dagsorden. Trivslen blandt eud-elever er generelt høj, men samtidig er frafaldet på eud langt højere end på de øvrige ungdomsuddannelser, og det er velkendt, at eud-elever, der mistrives, har større sandsynlighed for at afbryde deres uddannelse. Dette forskningsprojekt vil belyse forholdet mellem eud-elevers trivsel og bæredygtighed blandt eud-elever.
Seismograferne
Med afsæt i P3 missionens indsamling af data fra unge om, ’hvad der gør dig glad’, skal denne forskningsbaserede overbygning bringe de unges stemmer i dialog med ungdomsforskningen. Formålet er at styrke og løfte unges bud på gode ungdomsliv frem samt at udvikle et værdigt sprog om trivsel og mistrivsel, der kan være med til at udvikle bedre rammer og kulturer omkring ungdomslivet.
GreenEdTech – Green transition of Education and educational Technology
The national and international (2030 and 2050) targets for CO2 reductions are likely to be challenged by a severe lack of a competent workforce in DK and globally. To prevent this educational bubble from bursting, GreenEdTech launches innovative digital learning platforms, materials and educational models to equip 7th – 10th grade students for authentic problem solving in collaboration with partners outside school.
Fra mulighedsrum til handlingsrum – børn og unges deltagelse i organiserede kulturaktiviteter – i et ligestillingsperspektiv
Projektet omhandler unge i den norske region Telemark, og sætter fokus hvordan der kan skabes ligestilling og lige adgang for unge til regionens organiserede kunst- og kulturaktiviteter. Gennem empiriske studier samskabende workshops er det projektets formål at skabe indsigt i, hvad der har betydning for at uligheden opstår og hvad der kan gøres for at skabe ligestilling og lige adgang.
Hvordan giver det mening at være ung på eud - et forskningsprojekt om unge under 25 år og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb
Dette forskningsprojekt undersøger de unge under 30 år og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Formålet med projektet er at frembringe viden om nogle af de bredere tendenser, der spiller ind i de udfordringer, der er forbundet med faldende tilgang, højt frafald, valg og gennemførsel på eud’s grundforløb.
Erhvervsskoler som brobyggere til sikkert arbejde for unge lærlinge og elever
Nye navigationspunkter: En forskningsbaseret evaluering af processer og praksisser i Aspiranterne og de overgange projektet åbner for i ungdomslivet
Med afsæt i et ungeperspektiv er målet med ’Nye navigationspunkter’ at undersøge Aspirant-forløbet som en overgang i ungdomslivet med henblik på at bidrage til udviklingen af en ny model for en kultursocial beskæftigelsesindsats.
Ph.d.-projekt: Eud-elevers italesættelser af og erfaringer med arbejdsrelaterede krænkende handlinger: Betydning for uddannelsesforløb og gennemførsel
I dette ph.d.-projekt skabes kvalitativ viden om eud-elevers oplevelser med krænkende handlinger samt anbefalinger til praksisnære forebyggelsestiltag i samarbejde med unge.
Frie prøveformer i en præstationstid
(CeFU) gennemfører i samarbejde med Efterskoleforeningen og de Frie skoler en undersøgelse af arbejdet med frie prøveformer (karakterfrihed mm). på efterskoler og friskoler. Ambitionen er at blive klogere på, hvilken betydning prøvefrihed har for elevernes lærings- og mestringserfaringer og dannelse. Og ikke mindst er ønsket med undersøgelsen at skabe øget viden om, hvordan frie prøveformer/anderledes evalueringsformer spiller sammen med den pædagogiske praksis og tradition på skolerne.
Pædagogiske veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne
I Danmark står vi aktuelt i en situation, hvor antallet af børn og unge, der mistrives, stiger fra år til år. Vi kender ikke den fulde baggrund for udviklingen, men talrige undersøgelser peger på, at en af de væsentlige årsager skal findes i en læringskultur, hvor snævre præstationskrav er kommet til at fylde for meget. Med dette projekt ønsker vi at øge trivslen blandt unge gennem udvikling og afprøvning af trivselsskabende pædagogiske metoder, der mindsker en negativ præstationskultur.
Faglig tilblivelse og øget gennemførsel på SOSU H
SOSU H er landet største SOSU skole og spiller en afgørende rolle i forhold til at få uddannet tilstrækkeligt af fremtidens velfærdspersonale. For at imødekomme dette har SOSU H igangsat en række indsatser, som samlet set har til formål, at flere elever gennemfører deres uddannelser. Center for Ungdomsforskning skal følge denne udvikling og undersøge, hvordan forskellige elevers frafalds- og gennemførselsprocesser forløber over tid på SOSU H.
Nye fællesskaber gennem kreative læringsprocesser i folkeskolen - en forskningsbaseret evaluering af C:NTACTs samarbejde med Urbanskolen i Esbjerg
I dette forskningsprojekt undersøger vi, hvorvidt og hvordan kreative læringsprocesser kan styrke etableringen af tilhørsforhold og nye sociale fællesskaber i folkeskolen. Forskningsprojektet følger et fireårigt forløb mellem kulturorganisationen C:NTACT og Urbanskolen i Esbjerg, hvor skolens 8. klasser hvert år udvikler en forestilling, der forholder sig til et tema, som de i fællesskab har valgt. Forløbet har fokus på at styrke elevernes relationer indbyrdes og med skolens lærere og på at udbygge lærernes kompetencer til at arbejde med kreative metoder i undervisningen. Forløbet sigter endvidere mod at forankre erfaringerne fra samarbejdet i Esbjerg Kommune, hvor lokale kunstnere rekrutteres til workshoptrænere og oplæres i C:NTACTs arbejdsmetoder.
Psykisk mistrivsel og voldsudsathed blandt LGBTQ+ unge
I dette komparative studie undersøger vi, i samarbejde med forskere på Göteborgs Universitet, LGBTQ+ unges erfaringer af psykisk mistrivsel relateret til voldsudsathed i Sverige og Danmark. Der er tale om et longitudinelt kvalitativt interviewstudie, hvor også håndteringen af psykisk mistrivsel og voldsudsathed blandt LGBTQ+ unge i de to lande undersøges.
Risiko, arbejdsmiljø og negative hændelser: Unge på digitale arbejdsmarkeder (RADAR II)
Formålet med projektet er at igangsætte og evaluere tiltag til forebyggelse af negative handlinger blandt unge, der har digitalt medieret beskæftigelse, i samarbejde med relevante interessenter på det digitale arbejdsmarked. Målgruppen er 18-30-årige med arbejde der er muliggjort af digitale teknologier, og som udføres på- eller gennem digitale platforme, herunder beskæftigede på digitale arbejdsplatforme og sociale medieplatforme.
A Future of Staying? A Qualitative Longitudinal Study of the Everyday Life of Marginalised Youth Living in Rural Areas in Denmark
Hvad får unge danskere til at blive i landområder, selvom både job- og uddannelsesmuligheder centraliseres i storbyerne? Det undersøger VIVE og Center for Ungdomsforskning i dette projekt, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Bogserie: Ungdomsliv
Ungdomsliv er en tværvidenskabelig bogserie, der bringer publikationer, som afspejler mangfoldigheden inden for dansk ungdomsforskning. Publikationerne består både af antologier såvel som monografier, der overvejende er skrevet af danske forskere, men rummer også bidrag på nordiske sprog eller på engelsk.
