Drenge og piger på ungdomsuddanelserne
Afsættet for undersøgelsen er, at der i dag er flere drenge end piger, der som 25-årige står uden kompetencegivende uddannelse. Samtidig er forekomsten af stress markant højere blandt de unge kvinder. Undersøgelsen stiller derfor spørgsmålet: Hvad betyder køn for elevernes deltagelse og motivation i forhold til uddannelse og læring? Hvor kan der sættes ind, hvis flere unge - både drenge og piger - skal gennemføre en ungdomsuddannelse?
Undersøgelsen er baseret på dataindsamling på 20 ungdomsuddannelser. I undersøgelsen indgår spørgeskemaundersøgelse blandt 3.541 førsteårselever samt en række elevinterviews og observationer af undervisning og dagligdag på skolerne.
På flere områder viser undersøgelsen, at der ikke er markante forskelle på drenge og pigers tilgange, når det handler om uddannelse og læring.
Både drenge og piger lægger vægt på at få afvekslende og aktiverende undervisning, på at have gode sociale og faglige fællesskaber og på at der er et klart sigte med deres uddannelse.
Samtidig viser undersøgelsen også, at der er nogle kønnede mønstre i forhold til, hvordan drenge og piger forholder sig til uddannelse.
Drengene går overordnet set til uddannelse med større grad af ubekymrethed og afslappethed end pigerne. Det gør dem på den ene side mere rolige og robuste over for skolen. Samtidig betyder drengenes afslappede tilgang, at de kan få sværere ved at gennemføre deres uddannelse eller at de ender med et karaktergennemsnit, de ikke kan anvende videre frem.
Pigerne er gennemgående mere bekymrede og usikre i forhold til at klare sig i uddannelsessystemet. Det betyder på den ene side, at piger højere grad forsøger at leve op til skolens forventninger. På den anden side er der også flere piger, der føler sig pressede og stressede i forhold til at leve op kravene i uddannelsessystemet.
Der er derfor grund til, at ungdomsuddannelserne forholder sig mere til de ofte implicitte kønsforskelle, der gør sig gældende. Hverken drengenes afslappethed eller pigernes bekymring er udelukkende af det gode, og begge dele vidner om, at der i uddannelsessystemet er alt for lidt fokus på, hvordan kulturelle forventninger til piger og drenge går ind og præger elevernes uddannelsespraksis.
Endelig viser undersøgelsen en tydelig tendens til polarisering i ungdomsuddannelsessystemet, som synliggør de store forskelle der generelt - og ikke kun i forhold til køn - er mellem unge på ungdomsuddannelserne. Der er meget på spil for de unge i forhold til at få en ungdomsuddannelse - både i form af karakterer, fællesskaber, praktikpladser og fremtidsudsigter. En stor del af dette spil overlades i dag til de unge selv at klare - men langt fra alle har de fornødne ressourcer og den fornødne retning til at kunne klare sig. Hvis flere unge, både drenge og piger, skal have en ungdomsuddannelse, så handler det derfor om at udvikle pædagogikker og rammer, der i højere grad understøtter de unges forløb.
