Uddannelsesbladet 14.12.20
Af: Dorte Plechinger
Hvis VUC og dets lærere skulle til eksamen, ville kursisterne nok give topkarakter. Kursisterne synes, de har fået en ekstra chance for uddannelse i voksenlivet, fordi de på VUC møder den rummelighed og fleksibilitet, som de har savnet tidligere i ofte hårdt prøvede tilværelser og afbrudte uddannelser.
"Det trådte virkelig tydeligt frem i vores undersøgelse, og kursisterne sagde det igen og igen: Lærerne på VUC sætter sig ned og forklarer tingene, så alle kan forstå det. Det havde kursisterne ikke oplevet i samme grad tidligere," siger lektor Anne Görlich, Center for Ungdomsforskning.
Hun er den ene forsker bag undersøgelsen "Hvad er det særlige ved VUC - Kursisters erfaringer med læring, motivation og kulturen på VUC", hvor kursister mellem 20 og 30 år på såvel AVU, hf-enkeltfag som den toårige hf er blevet interviewet.
Artiklen er udgivet i Uddannelsesbladet d. 14.12.20, side 6.