Information, d. 30.12.23
Af: Ida Nyegård Espersen og Jon Faber
Næsten halvdelen af de 19-årige danske piger har gået til psykolog. Men ikke kun ungdommen kigger på sig selv med et terapeutisk blik. Vi psykologiserer i stigende grad vores hverdagsliv, siger eksperter. Hvad gør det ved os?
Da ungdomsforsker Anne Görlich og hendes kolleger interviewede en række unge til deres forskningsprojekt om mistrivsel, stødte de på humørappen. En 15-årig pige fortalte, hvordan hun dagligt noterede sin sindstilstand i en app og på den måde kunne se mønstre over tid.
Var humøret altid højt, når hun havde haft besøg af en bestemt veninde? Var det lavt, når hun havde et bestemt fag i skolen? Pigen tænkte, at målingerne på sigt kunne kaste lys over, om en relation var god for hende. Relationen måtte være sund, hvis den havde føltes god i øjeblikket.
Måske er humørappen ikke kun et individuelt psykologiseringsredskab, men også et billede på en generel udvikling i vores samfund.
»Mange har fået et intensiveret selvforhold og bruger en stor mængde energi på at vurdere deres daglige, indre følelsesliv, « siger Anne Görlich, lektor på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.
Vi iagttager i stigende grad vores mentale tilstande, ser hændelser gennem en psykologisk forståelsesramme og taler i psykologiske termer. Vi er blevet ramt af det, som nogle forskere har døbt psykologisering.
