Print

Anne Görlich i Radioavisen på P1

Radioavisen P1,
den 25.02.2014, kl. 12.00 - 12.20

Anne Görlich, PhD-stipendiat fra Center for Ungdomsforskning udtaler sig i Radioavisen på P1 om den gruppe unge, der kan få udfordringer med at opfylde de krav som den nye erhvervsskolereform indfører.

Reformen indebærer blandt andet, at Erhvervsuddannelsen får et adgangskrav på 02 i dansk og matematik, hvilket kan være en udfordring, da hver 4 folkeskoleelev ikke består disse fag. Som alternativ til de unge, der ikke har bestået, vil der være optagelsesprøver og samtaler, der vurderer om de alligevel er egnet samt mulighed for en alternativ 10. klasse.

De unge som ikke består dansk og matematik i folkeskolen er en gruppe unge, der i forvejen er presset og udfordret uddannelsesmæssigt, påpeger Anne Görlich. Selvom de gerne vil uddannelse og ved at det er nødvendigt, frygter Anne Görlich, at de med de nye krav får endnu en oplevelse af, at de ikke dur til uddannelse og at vejen til uddannelse bliver længere og længere for dem.

Hør radioudsendelsen med Anne Görlich, start på 6. minut her

Lagt online 26.02.2014 af Christine Guldborg Christensen

Kontakt forsker

Anne Görlich
anneg@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!