Jyllands-Posten, d. 01.11.2012
Af Line Maria Kristoffersen
RELATIONER: Når de unge beskriver det perfekte arbejde, nævner de først som sidst fællesskabet.
»Jeg vil begynde med at appellere til mere sammenhold,« sagde
Dansk Håndbold Forbunds første sportschef, Ulrik Wilbek, for en
måneds tid siden.
Manden bag bl. a. kvindelandsholdets OL-guld i Atlanta og
herrernes EMguld i 2012 kender opskriften på succes. Nu kommer en
enslydende opfordring til erhvervslivet fra forsker Søren Schultz
Hansen, der netop har afsluttet sine første empiriske og
kvalitative undersøgelser af den digitale generations entre på
arbejdsmarkedet.
De unge søger samvær, sammenhold og socialitet
---
Men hvordan skal vi forholde os til den empiriske undersøgelse,
der alene baserer sig på en mindre gruppes taletid? Er der tale om
en generel tendens? Ja, lyder svaret kort fra Jens Christian
Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved
Aarhus Universitet og særligt beskæftiger sig med de unges
forventninger og inklusion på arbejdsmarkedet.
Også forskningslederen oplever, at de digitale indfødte associeres
med ord som egoister, svære at fastholde, usolidariske, og at disse
ord ikke stemmer overens med den faktiske virkelighed.
»Finanskrisen har sat sine spor hos de unge, og der er kommet mere
fokus på konkurrencen, men de unge finder konkurrencestyrken i
fælles indsats og ikke i hverken sololøb eller silotænkning,« lyder
det fra forskningslederen.
Handlingsorienteret kollektivisme er drivkraften for de unge,
mener Jens Christian Nielsen og bygger her videre på begrebet
handlingsorienteret individualisme, der blev introduceret af
forsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet tilbage i
2008.