Videnskab.dk 28.september 2021
Af: Mette Vosgerau
Stress må ikke være et tabu, og hjælpen skal være mere tilgængelig, lyder det blandt andet fra forskere. Rigtig mange unge føler sig pressede i løbet af deres uddannelse, ved vi fra flere forskellige undersøgelser.
[...]
Hvis det skal blive bedre, kræver det blandt andet, at vi tør sætte ord på vores usikkerhed, lød et af budskaberne, da Videnskab.dk i fredags afholdt livechat om stress i studielivet.
Her stillede to forskere sig til rådighed i en time, hvor de svarede på spørgsmål fra Videnskab.dks læsere. [...]
De to var stressforskerne Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS, og Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
[...]
Noemi Katznelson understregede flere gange i løbet af livechatten, at man skal undgå at blive overbekymret. Blandt andet da Camilla spurgte, om hun som forsker er bekymret for udviklingen.
»Generelt er jeg bekymret over tallene - der er alt for mange, der har det skidt. Men vi skal virkelig også passe på ikke at gøre alle unge sårbare. For det er de ikke! Det er vilkårene der presser dem,« skrev hun blandt andet.
[...]
»Jeg tror man som forældre kan gøre mange ting. For det første dele med sine unge børn, at livet for os alle indimellem er hårdt og barsk - og fortælle ens egne historier. For det andet kan man bevare roen, samtidigt med at man lytter og støtter, hvor der er brug for det. Men vi må ikke som forældre lande i en overbekymring for vores børn. Så vil de få en oplevelse af, at vi ikke tror de kan tåle noget, og det er en dårlig spejling,« slog Katznelson fast.