Via Ritzau 05.11.19
Pressemeddelelse fra Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur
Et nyt tiltag med 28 instruktionsfilm på værkstederne hjælper tømrerelever bedre igennem grundforløbet viser ny rapport fra Center for Ungdomsforskning.
Sidste år igangsatte Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur et pilotprojekt, hvor lærere og elever skulle afprøve brugen af 28 instruktionsfilm i værkstederne på tømrergrundforløbet – som supplement i undervisningen.
Center for Ungdomsforskning har fulgt og evalueret skolernes forsøgsarbejde.
Undersøgelsen viser, at instruktionsfilm er en formidlingsform som mange af eleverne synes godt om og som de kender fra tutorials på f.eks. YouTube, og on-demand video tilgangen fra Netflix og HBO.
"Det er et medie og en form som tiltaler mange af eleverne. Vi kalder dem nogen gange for YouTube-genrationen. De er vant til at kigge på sådan nogle medier, og løse opgaver via tutorials, eller instruktionsfilm." siger lektor Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning.
Læs hele pressemeddelelsen her
Læs rapporten "Instruktionsfilm på tømrergrundforløbet" her
Få overskrifterne fra evalueringen i videoen herunder: