DR p4 Østjylland d. 7. september 2011
Af Palle Jensen.
De Radikale er det største parti blandt de yngre vælgere i
Østjylland. Med en tilslutning på 18 pct. lægger De Radikale sig
lige foran SF og Venstre hos de 18-29-årige.
- Noget af det handler selvfølgelig om, at nogle af partierne gennem deres kampagne har arbejdet meget målbevidst med de unge grupper. Det gælder især SF. Men noget handler også om valgkampen, hvor især De Radikale og Enhedslisten har formået at formulere klare holdninger, der ikke er så præget af det taktiske spil, siger Jens Christian Nielsen, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning.