Ugebrevet A4 04.05.2017
Foto: Linda Kastrup
Af Ivan Mynster
Mens antallet af offentligt forsørgede danskere i den erhvervsaktive alder de seneste ti år er faldet en smule, er der sket en markant stigning i antallet af unge fra 16 til 29 år på passiv forsørgelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Gruppen af unge er blevet større og er samtidig ramt af omstillinger på arbejdsmarkedet i kølvandet på krisen, lyder forklaringen fra forskere.
På Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet sidder lektor Mette Lykke Nielsen. Hun forsker blandt andet i unges plads på arbejdsmarkedet.
Hun vurderer, at en del af forklaringen på udviklingen kan være, at de unge er blevet ramt af omstillingen til det løsere arbejdsmarked, som generelt er kendetegnet af kortere ansættelser, løsere ansættelsesvilkår, mindre tryghed og dårligere aflønningsforhold. Det, som forskerne kalder for 'det prekære arbejdsmarked'.
»Samtidig ser vi en opblomstring af ufrivillige deltidsstillinger, vikaransættelser og midlertidige stillinger. I alle de statistikker, der indikerer prekariatet, er de unge overrepræsenterede. Derfor vil det være en logisk forklaring«, siger hun.
Mette Lykke Nielsen forklarer, at prekariatet, ifølge den britiske professor Guy Standing, er en nyopstået klasse, som ikke er en klasse i traditionel forstand, da den netop går på tværs af den gængse opdeling af klasserne. De befinder sig på kanten af et arbejdsliv, fordi de er underlagt usikre, fleksible og midlertidige ansættelser.
»Det særlige er, at det går på tværs af traditionelle klasser, fordi gruppen både omfatter ufaglærte og højtuddannede. Det ser vi også på universiteterne, hvor mange af mine unge kollegaer er midlertidige ansatte med usikre vilkår,« siger hun.
