Print

Ugebrevet A4: Fagbevægelsen alarmeret: Minister udsætter 13-årige for risiko for sexchikane

Ugebrevet A4 18.09.2017

Af: Michael Bræmer

Faglige ledere advarer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mod at gå videre med sine planer om at lade 13-årige arbejde i restauranter. Risikoen for sexchikane er overhængende, påpeger de. Ministeren råder fagbevægelsen til at 'tage det stille og roligt og trække vejret helt ned i maven.'

Mette Lykke Nielsen forsker i unges arbejdsmiljø og arbejdsulykker ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun hæfter sig ved, at ministeren vil tillade 13-årige at arbejde i større butikker, hvor de i dag kun må arbejde i »mindre forretninger«. Udvidelsen af arbejdssteder er ifølge forskeren et skridt i den forkerte retning.
Det modarbejder den målsætning, regeringen selv har fastsat ved at gøre unge og nyansattes arbejdsmiljø til et særligt indsatsområde frem mod 2020, påpeger hun.

»Vi har et velreguleret arbejdsmarked, hvor børn og unge er beskyttet af et særligt regelsæt. Så at slække og gå på kompromis med regler det er et skridt i den forkerte retning. I et samfundsmæssigt perspektiv er det utroligt kortsigtet at betragte børnearbejde - som jeg synes vi skal være ærlige og kalde det - som en arbejdskraftressource,« siger Mette Lykke Nielsen.

»Jeg tror, at forældre ville være overrasket over, hvad det er for opgaver, unge ofte udfører ude i supermarkederne. Min egen forskning understøtter Jobpatruljens årlige rapporter, der viser, at de i forvejen løfter for meget - meget mere, end de må - og med de større butikker, ministeren ønsker de helt unge skal arbejde i, følger også større lagre og dermed tungere varer at løfte,« siger forskeren.

Læs hele artiklen her

Lagt online 18.09.2017 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forsker

Mette Lykke Nielsen
mln@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4911

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!