Print

Syddanske gymnasier tager SU'en fra de dovne

JydskeVestkysten, d. 29. august 2012   

STRAF: Næsten alle ungdomsuddannelser i Syd-og Sønderjylland truer med at tage SU'en fra studerende, der ikke afleverer deres opgaver. Det er en falliterklæring, siger ungdomsforsker.

Ungdomsuddannelserne i Syd-og Sønderjylland tager SU'en fra de elever, der ikke afleverer deres skriftlige opgaver til tiden.
JydskeVestkysten skrev i sidste uge, at Vejen Gymnasium tager SU'en fra de dovne elever.

En rundringning til adskillige skoler i Syd-og Sønderjylland viser, at Vejen Gymnasium ikke er ene om at sætte hårdt ind over for fraværet. Rybners Gymnasium i Esbjerg tog sidste år SU'en fra ti elever. Syv kom tilbage på sporet og kunne søge SU igen.
Gymnasiet kalder først eleverne til en mundtlig samtale og hjælper det ikke, får de en skriftlig advarsel.
I tredje omgang ryger SU'en.
- Vi kontrollerer hver måned, om eleverne har afleveret, og vi forsøger at motivere med studiecaféer, så de har mulighed for at nå arbejdet, siger uddannelsesleder, Rasmus Løjborg.

Konsekvens
På IBC i Kolding sker det også, at elever bliver frataget SU'en.
- Sidste år havde vi et par knægte, der var uden SU et par måneder, siger rektor Jesper Kjølhede.

Ifølge Ungdomsforsker ved Center for Ungdomsforskning Arnt Westergaard Louw, bør det være sidste udvej at fjerne SU'en.
- Det er en falliterklæring, og det er farligt at true med at tage SU'en, for det skaber en negativ relation imellem lærer og elev, siger han.

Læs hele artiklen her

Lagt online 01.09.2012 af Astrid Schrøder