Urban, d. 26. september 2011
af Anne Nyhus
Flere og flere studerende henvender sig til Djøfs rådgivningscenter, fordi de er trætte af kedelige tjanser på jobbet. Væn jer til rutineprægede opgaver, siger studiechef. De unge er opdraget til kun at tænke på sig selv, vurderer ekspert.
»Vi lever i en tid, hvor alt, hvad man foretager sig, helst skal kunne omsættes til noget sejt på ens cv. Og de unge er opdraget til, at alt hvad de laver, skal kunne omsættes til kompetencer,« siger Noemi Katznelson centerleder for Center for Ungdomsforskning. Hun fortæller, at kedelige opgaver rimer dårligt på Paradise-generationen.