Berlingske, d. 02. september 2012
af Katrine Villarreal Villumsen
Kræsne unge. København er en magnet, når unge søger ungdomsuddannelse. Men der er stor forskel på, hvad de søger, og hvad de ender med at få. Søgningen til storbyen handler om identitet, men Vestegnen er bedre end sit rygte, mener to gymnasieelever, der ikke kom til byen.
Caféer, mangfoldighed og storbyliv trækker unge fra forstadskommunerne ind mod byen.
Igen i år er ungdomsuddannelserne i København blevet søgt af
flere, end der er plads til. Tendensen er blevet forstærket de
seneste par år, men med indførelsen af et klasseloft på maksimum 28
elever i hver klasse, er tilstrømningen mod byen blevet tydeligere
end nogensinde.
»Havde der ikke været et loft, kunne vi have taget eksempelvis 24
ekstra ansøgere. De skal nu i stedet ud på Vestegnen, hvis de skal
have en plads,« siger Anne Frausing, rektor på HFCentret
Efterslægten, om den situation, som hf-kurserne og de andre
ungdomsuddannelser står i lige nu.
Alene til pladserne på et alment gymnasium, STX-uddannelserne, var
Indre By første prioritet hos 2.725 kommende gymnasieelever.
Der var plads til 2.240 af dem.
Uddannelsessted skaber identitet
Ifølge Susanne Murning, ph. d.-stipendiat hos Center for
Ungdomsforskning, CeFU, skal man finde årsagen til unges
storbyfornemmelser i et ønske om at danne identitet: Byen er blevet
en mulighed for at vise, hvem de er, og hvem de helst ikke vil
være.
»Skolerne i Indre By har en placering og historie, som giver
prestige i forhold til de skoler, som i 1970erne blev oprettet på
Vestegnen.
De blev oprettet netop for at få den brede gruppe ind,« siger
Susanne Murning.
»Når man vælger en uddannelse, viser man også, hvem man er. Ved at
vælge de mest populære skoler viser man, at man er succesfuld, og
at det går én godt,« fortsætter hun.