Politiken 3. maj 2016
Foto: Martin Lehmann.
Af: Pernille Mainz og Cecilie Lund Kristiansen
Hvert år forlader flere tusinde elever grundskolens 9. klasse
uden at have taget alle afgangsprøver. Cirka 3.500 af de børn, der
i 2014 forlod 9. klasse, undlod at gå op til en eller flere af
prøverne i dansk og matematik. Det svarer til 5,5 procent af alle
afgangselever mod 3,6 procent i 2007.
Det er primært ufaglærtes børn, der misser prøverne, nemlig 12
procent - eller hvert 8. Det står i dyb modsætning til børn, hvoraf
mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, hvor
andelen kun er 3 procent. Det viser en ny analyse fra Den Sociale
Kapitalfond.
Noemi Katznelson, der er centerleder ved Center for Ungdomsforskning, udtaler blandt andet til Politiken:
"Men der er meget lidt viden om, hvad årsagerne er til, at så stor en gruppe ikke går til alle prøver, ligesom der heller ikke er klarhed over, hvordan man hjælper dem bedst"