Gymnasieskolen d. 6. december 2011
af Malene Romme-Mølby
Pigerne planlægger, drengene tager det, som det kommer. Det kan give en kønsmæssig slagside, når de skal have en uddannelse, vurderer ungdomsforsker. Hun frygter, at det vil tynde yderligere ud på de videregående uddannelser.
"Mange mellemlange videregående uddannelser har ry for at være kvindefag, og derfor er drengene ikke så tilbøjelige til at vælge de samme uddannelser. De oplever derfor ikke, at de har lige så mange muligheder i det videregående uddannelsessystem som pigerne," fortæller Camilla Hutters.