Leder og professor ved Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, medvirkede den 3. maj 2020 i Public Service på P1 til en snak om, hvordan det påvirker de unge, at deres sociale liv nu langt hen ad vejen er begrænset til det digitale møde:
"Jeg tror, vi får nogle unge, for hvem det pludselig bliver meget tydeligt, hvad der er forkellen på det digitale og det fysiske, og det bliver meget tydeligt for dem, at det fysiske møde er enormt vigtigt. Det med at opleve at man savner vennerne er selvfølgelig hårdt, når man gør det, men det er også en enorm vigtig opdagelse, at det fysiske møde faktisk er noget, man har brug for."
Det fulde interview kan findes 1:47 inde i udsendelsen.