Arbeidsliv i Norden 14.04.2015
Af: Marie Preisler
Noemi Katznelson, centerleder på Center for Ungdomsforskning, er blevet interviewet af fagbladet Arbeidsliv i Norden omkring, hvordan man med understøttelse af unges egen indre motivation, kan få de unge i uddannelse. Unge er i dag klar over, at uddannelse er meget vigtigt, men der er dog en forholdsvis stor gruppe, som hverken har uddannelse eller job. Alle nordiske lande har derfor diverse indsatser og projekter, der skal få unge uden uddannelse i gang med uddannelse. Noemi Katznelson udtaler:
"Den unges motivation har signifikant betydning for, om det lykkes at få en uddannelse, og i dag ved unge godt, at det er vigtigt, at få en uddannelse. Alle unge har en høj grad af ydre motivation for uddannelse. Til gengæld mangler mange udsatte unge indre motivation, og denne indre motivation er det nødvendigt at understøtte".
Hele artiklen kan læses på Arbeidsliv i Nordens hjemmeside
Hele artiklen kan læses på arbeidslivinorden.org | 14.04.2015