Mette Lykke Nielsen, lektor ph.d. ved Center for Ungdomsforskning, deltager i debatten omkring nye arbejdsmiljøregler for børn under 18 år. Heriblandt har hun skrevet en kronik i Jyllands-Posten, et debatindlæg i Berlingske, deltaget i en række nyhedsudsendelser på DRTV samt deltaget i DR P1 Orientering.
I kronikken i Jyllands-Posten skriver Mette Lykke blandt andet:
”Jeg er bekymret. For jeg kender til den evidens, der er for, at børn og unge er særligt udsatte i forhold til arbejdsulykker og arbejdsskader. Og nu vil regeringen så gøre det lettere for unge at få et arbejde.
[…] Intentionen om at understøtte flere børn og unge til at få et fritidsjob er i sig selv glimrende. Men hvis regeringen svækker arbejdstids- og arbejdsmiljøreglerne, vil jeg opfordre til, at en så markant beslutning træffes på et oplyst grundlag, og at der indsamles data om de 13-17-åriges arbejdsmiljø og sikkerhed.”
Klik her for at læse kronikken i Jyllands-Posten
Klik her for at læse debatindlæg i Berlingske