Politiken, d. 13. september 2012
Af Dorrit Saietz
Tre års pause og to års ekstra studietid gør danske unge til halvgamle kandidater. Det skal der rettes op på, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).
Danske unge giver sig god tid til at gennemføre en uddannelse.
Det koster samfundsøkonomien milliarder, og det har kun gjort en marginal forskel, at politikerne de senere år har forsøgt at opmuntre de unge til at komme hurtigere i gang med studierne ved blandt andet at indføre den såkaldte kvotientregel.
Camilla Hutters er forsker i unges uddannelsesvalg ved Center
for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet. Hun savner, at man
inddrager flere faktorer i regnestykket.
»Argumentet er, at de færdige kandidater ikke er produktive længe
nok på arbejdsmarkedet. Men hvem siger, de ikke også er produktive
under sabbatårene og i deres studiejob?«, spørger hun. »Man kan
ikke nøjes med at se på, hvad der sker, efter at man bliver
kandidat, det giver ikke hele billedet«, siger hun.
Sabbatår er et nordisk fænomen
Ifølge Camilla Hutters er det primært et nordisk fænomen, at så
mange unge holder sabbatår.
»Det skyldes, at vi i de nordiske lande lægger vægt på andre
kvalifikationer end uddannelse. Man lægger vægt på at modnes
personligt og prøve andre ting af, at rejse og få erhvervserfaring.
Den slags udvikler jo også realkompetencer, som man kan bruge
senere hen. Rigtig meget tyder da også på, at vore studerende er
mere selvstændige end i de lande, hvor man går direkte fra high
school til universitetet«, siger hun.
Læs hele artiklen
her