DR.dk d. 1. februar 2012
af Pia Dramshøj
Hver femte ung, som enten er stoppet eller overvejer at stoppe på erhvervsuddannelserne, fortæller, at chefen i læretiden ikke behandler dem ordentligt, skriver Ugebrevet A4.
Dermed er dårlige chefer ifølge de unge et næsten lige så stort problem for frafald som manglende praktikpladser. Det viser undersøgelsen »VestLiv« fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.
Ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning, DPU mener, at undersøgelsen får advarselslamperne til at blinke, fordi det er så svært at finde en anden læreplads, at de unge kun forlader den, hvis der virkelig er noget galt.