Kristeligt Dagblad, debat, d. 01.12.23
Den nyeste generation på arbejdsmarkedet er lige så indbyrdes forskellige, som nye generationer før dem. Men mange af dem deler alligevel en særlig tilgang til jobbet.
Unge vil ikke være ledere, fordi de prioriterer balance mellem arbejde og fritid højere end karriere.
Generation Z kræver meget af arbejdspladsen, men giver ikke så meget tilbage, og de skifter job, hvis deres krav ikke bliver mødt.
De unge bliver hurtigt stressede og har følelserne med på arbejde.
[...] Sådan lyder et lille udsnit af de udsagn, der bliver brugt til at beskrive den yngste generations indtog på arbejdsmarkedet i artikler og analyser.
[...] Når man taler om generation Z, så taler man typisk om dem, der er født mellem 1997 og 2012. Generationskarakteristikker, som dem i begyndelsen af artiklen, kan give det indtryk, at der står en mindre hær af nogen-og-20-årige klar til at vende arbejdsmarkedet fuldkommen på hovedet. Men det er en misforståelse, siger Karen Christina Spuur, som er forhenværende lektor og forfatter til flere bøger om, hvordan man som leder håndterer flere forskellige generationer på arbejdspladsen.
[...] Det er netop grunden til, at professor Noemi Katznelson helt undgår at tale om generationer, når hun forsker i ungeadfærd på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Risikoen er, at tendenser, som ses bredt i samfundet, kommer til at se større ud i den generation man undersøger - og tit undersøger man ungdommen, siger hun.
''Når man taler om generationers karakteristika, så kan man hurtigt komme til at overbetone forandringerne og forskellene. Og unge bliver jævnligt brugt som en platform for diskussioner af, hvad det er for et samfund, vi har, for det er en afgrænset gruppe. Vi taler mindre om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud for voksne, selvom vi her ville kunne observere mange af de samme tendenser,” siger hun og nævner stress og diskussioner om balance i livet som eksempel.
