Kristeligt Dagblad 21.1.2019
Af: Morten Mikkelsen
Det ligner et forsøg på at blæse og have mel i munden, når regeringen vil bevare det nuværende karaktersystem, men alligevel justere det, så de mest uheldige følgevirkninger undgås. Det ligner også en meget vanskelig opgave at ville mindske ræset på de gymnasiale uddannelser for at få den højeste karakter, 12 – eller til nød den næstehøjeste, 10 – samtidig med, at det fortsat skal være gennemsnittet af karakterer ved studentereksamen, der sikrer adgang til de mest attraktive uddannelser. Men det er nødvendigt at gøre forsøget, for karakterræset på de gymnasiale uddannelser har nået et decideret skadeligt omfang.
Det siger Arnt Vestergaard Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet som sammen med centerleder Noemi Katznelson er forfatter til ”Karakterbogen. Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”, der udkom sidste år. Ud fra en undersøgelse foretaget på 13 danske ungdomsuddannelser tegner den et billede af, hvordan karakterer påvirker kulturen på de gymnasiale uddannelser.
”Det er ikke nødvendigvis dårligt, at eleverne er bevidste om, at de skal præstere for at opnå et resultat. Men vi er nødt til at holde fast i, at eleverne er på uddannelsen for at lære, ikke for at få karakterer. Det er et problem, når gymnasieelever fortæller om, at hvis der er noget, de ikke forstår, så tør de ikke spørge læreren af frygt for at det skader deres karakter. Og eleverne italesætter, at det er det, de vælger at gøre, selvom de godt er klar over, at det går ud over deres læring,” siger Arnt Vestergaard Louw, som tilføjer, at ”der er opstået en præstationskultur, hvor kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket har gjort elevernes rum for at føle sig utilstrækkelige større.”
