Print

Kristeligt Dagblad: Forsker: Godt hvis alle elever bliver uddannelsesparate

Kristeligt Dagblad 20.02.2017

Af: Ritzau

Mandag foreslog partiformanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, i et interview med DR, at alle unge skal erklæres egnet til en videre ungdomsuddannelse. I forbindelse med dette udtaler ph.d.-studerende Tilde Mette Juul, der forsker i valg af ungdomsuddannelser ved Center for Ungdomsforskning:

- "Jeg synes egentlig, at det overordnet set er positivt, at man vil gå væk fra det at vurdere unge som parate eller ikke-parate til en uddannelse. Særligt set i lyset af at vi gerne vil have, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". 

På nuværende tidspunkt vurderes folkeskoleelever i 8. klasse uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskaraktererne, der gives i folkeskolen. I 9. og 10. klasse vurderes de ud fra deres valg af fremtidig ungdomsuddannelse. Dette mener Tilde Mette Juul skal ændres, så man ikke så tidligt skal tage stilling til hvilken uddannelse, man skal vælge:

- "Det forstærker de hierarkier, vi har mellem gymnasier og erhvervsuddannelser, når man tvinger de unge til at tage stilling til det så tidligt," siger hun og påpeger, at det kræver bedre karakterer at blive regnet parat til gymnasiet, der ofte er førstevalget.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblads hjemmeside

Lagt online 21.02.2017 af Petrine Fahnøe Kristensen

Kontakt forsker

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!