Kristeligt Dagblad 06.09.2019
Af: Nanna Schelde
For et par generationer siden var det at flytte hjemmefra i overvejende grad noget, man selv stod for. Man ringede på boligannoncer i avisen, tog til den by, man skulle flytte til, og besigtigede værelser og lejemål og pakkede efterfølgende sine ejendele i flyttekasser. Måske lejede man også selv en varevogn og shanghajede venner, der kunne hjælpe med at slæbe.
At flytte hjemmefra blev betragtet som at blive voksen, og derfor klarede man det meste selv. Det har ændret sig i dag.
Niels Ulrik Sørensen er souschef, forskningsleder og lektor ved center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. I forskningsprojektet "Den gode overgang" følger han sammen med forskerkolleger 36 unge og deres forældre, i de første år efter de unge er flyttet hjemmefra. Projektet forventes afsluttet i 2020. Han siger:
"En af de mest markante forskelle på de unge omkring de 20 og deres egne forældres generation er forældreengagementet. Mange forældre er rigtigt meget inde over og vælter nærmest med ind over dørtærsklen til de voksne børns nye liv. I nogle tilfælde overtager mor og far styringen. I andre tilfælde er de mere sparringspartnerne, der understøtter de unges valg."
