Print

KL: SOSU-elever falder fra dobbelt så ofte som andre erhvervsskoleelever

KL 12.11.18

Af: Jens Baes-Jørgensen

Over 14 procent af eleverne på SOSU-uddannelserne er stoppet efter tre måneder på hovedforløbet. Det er dobbelt så mange som eleverne på de øvrige erhvervsuddannelser. Det store frafald er ekstra ærgerligt på grund af den store rekrutteringsudfordring på området.

Ifølge Arnt Vestergaard Louw, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, handler det store frafald på SOSU-skolerne i høj grad om, at en del af eleverne får et praksischok, når de starter i praktikken.

»Man forsøger at forberede dem, men det er svært at blive helt forberedt på at komme ud til syge mennesker eller udføre hygiejnisk pleje. Mødet med praksis adskiller sig fra de andre erhvervsuddannelsers praktik, hvor man har et bedre billede af det på forhånd. SOSU-elever kan oftere tænke, at det ikke lige var det, de havde regnet med. Samtidig er de ikke på samme måde i mesterlære eller arbejder i et sjak. De står mere alene og kan have sværere ved at blive integreret på arbejdspladsen,« siger Arnt Vestergaard Louw.

Lagt online 16.11.2018 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forsker

Arnt Vestergaard Louw
avl@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 31 95 45 30

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!