Jyllands-Posten 10. maj 2016
Foto: Arkivfoto fra Jyllands-Posten.
Af: Morten Vestergaard
En række eksperter i uddannelse vurderer, at politikere om få år
kan blive tvunget til at overveje en ny uddannelsesstruktur, hvor
alle unge - som i Sverige - går på den samme treårige
ungdomsuddannelse, gymnasieskolan, der både har linjer, der
forbereder til videregående uddannelse, og linjer, der forbereder
til en videre uddannelses som håndværker.
Noemi
Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, nævner også
den svenske model som en mulig løsning i Danmark, hvis det ikke
lykkes at ændre unges søgemønster. Hun vurderer, at et adgangskrav
til gymnasierne på 4 blot vil få flere endnu flere til at ønske at
komme på gymnasiet, fordi det vil få unge til i endnu højere grad
at se gymnasierne som mere værd end erhvervsuddannelserne.
"Politikerne synes måske at overse, at mange unge i dag opfatter
gymnasiet som en naturlig fortsættelse af folkeskolen, og en
erhvervsuddannelse er noget, man evt. kan vælge senere i livet.
Mange unge ser i dag erhvervsuddannelser som en videregående
uddannelse," siger Katznelson, som henviser til det faktum, at der
i dag ikke er meget færre, der vælger en erhvervsuddannelse end
tidligere.
