Jyllands Posten 21.10.2016
Foto: Casper Holmenlund Christensen
Af: Jesper Haue Hansen
Når unge gør oprør i dag, sker det ifølge eksperter i form af små, individuelle opgør mod alt fra kønsroller til klimakrise. Olav Hesseldahl, medstifter af UngdomsBureauet, bruger sit liv som eksempel på, at ungdomsoprøret ligger i handlingerne. Han valgte at læse filosofi, fordi han foretrak et spændende fag frem for noget, der var jobsikkert, og han valgte at blive far midt under studiet. Som Noemi Katznelson, professor og centerchef ved Center for Ungdomsforskning udtaler, skal vi ikke længere holde i fast i drømmen om ét stort fælles ungdomsoprør:
"Både samfundet generelt og ungdomskulturen er blevet fundamentalt anderledes siden det store ungdomsoprør. Det er blevet meget mere polariseret og individualiseret. Derfor tænker mange unge også over, hvad der er forkert ved dem selv, og ikke bare hvad der er forkert ved samfundet. Det er sværere at lave et oprør, når man tænker på den måde," siger hun.
I stedet ser hun en tendens til, at de unges lyst til at få indflydelse kommer til udtryk gennem dialog med samfundets magthavere:
"Fronterne mellem de unge og samfundet ser helt anderledes ud i dag. De unge søger indflydelse på nye måder og mødes f.eks. med politikerne for at diskutere tingene. Derfor ser man ikke så ofte demonstrationer i traditionel forstand længere".
Læs hele artiklen på Jyllands Postens hjemmeside (abonnement påkrævet)
