Jyllands-Posten 26.02.20
Af: Simone Skyum & Morten Vestergaard
Den ni-årige Daniel Kristoffersen var for tre år siden i så stor mistrivsel, at han bl. a. hamrede hovedet ned i gulvet, men en adhd-diagnose ændrede alt. Undersøgelser viser, at det i dag er flere end hvert syvende barn, der får en psykiatrisk diagnose, inden det fylder 18 år. Ifølge eksperter er vi blevet bedre til at opspore psykiatriske lidelser, men der er alligevel grund til bekymring, lyder det.
[...]
Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning, mener, at årsagerne til udviklingen i de stigende antal diagnoser er komplekse, men hun peger på, at der er opstået et sprog for, hvordan man har det, og unge sætter hurtigere ting, der er svære i livet, i sammenhæng med sygdom og psykiatri. Ungdomsforskeren peger på et paradoks, der betyder, at det ikke er helt let at være ung i dag.
»På den ene side har vi stor fokus på bløde værdier, og vi spørger de unge, hvordan de har det. Samtidig har vi et globalt konkurrencesamfund, hvor vi stiller store og kontante krav til de unge, og mange oplever at skulle være en succes og lykkes på mange fronter,« siger Noemi Katznelson, som taler om, at ungdomslivet i dag er 'accelereret':
»Noget tyder på, at der sker en kulturel produktion af mistrivsel. Mange diagnoser har en bund i genetikken og miljøet, men når antallet af børn og unge med diagnoser stiger så voldsomt, giver det anledning til at overveje, om vi har fået et samfund, som i højere grad udløser den disposition for for eksempel autisme eller adhd, som nogle er født med.«
Skal vi være bekymrede? »Ja. Men vi skal ikke gå i panik. Vi skal i stedet forsøge at blive klogere på, hvad det drejer sig om, for vi ved faktisk ikke, hvad der ligger bag. Og så skal vi passe på med, at de mange diagnoser får os til ikke at stille krav til de unge.«.
Find artiklen her
