Berlingske, d. 16. september 2012
Af Bodil Jessen
Gymnasierne er blevet bebrejdet, at de optager uegnede unge. Men
nu viser det sig, at de ikke-uddannelsesparate unge klarer det
første år i gymnasiet og på erhvervsskolen næsten lige så godt som
de parate unge.
I folkeskolen fik de at vide, at en ungdomsuddannelse ikke var
noget for dem. De var simpelthen ikke klar til at fortsætte på
gymnasium eller erhvervsskole. Alligevel søgte de ind og blev
optaget. Et sikkert nederlag? Nej, langt fra. Et år efter starten
på en ungdomsuddannelse er frafaldet blandt ikkeuddannelsesparate
unge stort set på samme niveau som de kammerater, der klarede sig
bedre i folkeskolen og blev erklæret uddannelsesparate.
Ifølge evalueringen af Ungepakke 2, som Undervisningsministeriet
netop har offentliggjort, er 87,5 procent af de uddannelsesparate
unge i gang med en ungdomsuddannelse et år efter 9. eller 10.
klasse. Mere overraskende er det dog, at hele 84,2 procent af de
ikke-uddannelsesparate unge, der alligevel blev optaget på et
gymnasium eller erhvervsskole, også hænger ved et år efter.
Det viser, hvor vanskeligt det er at bedømme unge menneskers
muligheder firkantet, mener Noemi Katznelson, der er centerleder på
Center for Ungdomsforskning og med til at evaluere Ungepakke 2.
»De ikke-parate unge mobiliserer ofte en trodsreaktion, når de
er kommet ind på et gymnasium eller en erhvervsskole. »Jeg skal
vise dem,« som en af de unge, vi interviewede, sagde. Flere af de
unge siger selv, at de ikke var engagerede i folkeskolen, men at de
i virkeligheden godt kan. Der er også unge, der i folkeskolen var
låst fast i dårligt fungerende klasser, men som får motivationen
til at tage fat, når de kommer i det rigtige miljø,« siger Noemi
Katznelson.