Gymnasieskolen.dk 17. oktober 2016
af: Thomas Davidsen
Det er ikke kun i jobannoncer og kursuskataloger, at robusthedsbegrebet har gjort sin entré i undervisningssektoren. På konferencer og andre steder snakkes der også om "robuste" elever.
Arnt Louw, adjunkt ved Center for Ungdomsforskning, mener at det er et udtryk for den individualiseringstendens, som har en stærk gennemslagskraft på ungeuddannelsesområdet:
"Der er overordnet en diskurs, som handler om at placere ansvaret hos de unge selv. Vi ser den i eksamensfokuseringen. Klarer man sig, eller klarer man sig ikke? Klarer man sig ikke, er det, fordi man ikke har gjort det godt nok. De unge er pligtopfyldende og tager ansvaret på sig."