Nordjyske Stiftstidende 24.08.2014
Af Heidi Trillingsgaard
De uforberedte og stille elever gemmer sig på de bageste rækker og kigger diskret ned i bordet, når læreren sender et spørgsmål ud i klasseværelset.
Spørgsmålet bliver besvaret af en af de ambitiøse elever, der sidder tættere på tavlen, hvor det er lettere at blive hørt og set.
Modsat grundskolen vælger eleverne typisk selv deres fysiske plads i klasseværelset i gymnasiet. Men forsker Susanne Murning, der har skrevet ph. d. om, hvordan man finder sig til rette i gymnasiet, vil gøre op med " frit valg på alle pladser" i gymnasiet.
Brønderslev Gymnasium eksperimenterer dette skoleår med at bestemme, hvor eleverne skal sidde, og hvem de skal arbejde sammen med.
-Det er jo ikke meget anderledes end i folkeskolen. Jeg synes måske, de kunne vente lidt og se, om vi kunne finde ud af det selv. Vi er faktisk ældre nu, og de må gerne vise os den tillid og give os lidt ansvar, siger Stine Christensen fra 1. d.
Men lærerne skal træde i karakter, mener Susanne Murning fra Center for Ungdomsforskning fra Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
Ifølge hendes forskning vil flere elever klare sig bedre i gymnasiet, hvis læreren går ind og fordeler stolene. Det kan have en betydning for hvilke elever, der bliver inkluderet i gymnasiet.
Ifølge hende har stolepladserne en social og faglig status, og i kampen om de gode pladser taber de elever, der kommer fra familier uden studentereksamen -disse elever kender ikke de usynlige koder, der hører gymnasiekulturen til. Og de elever er der væsentligt flere af i dag, hvor 70 procent af de unge vælger at tage en ungdomsuddannelse, som stx, hf, htx eller hhx.
