Politiken, d. 11. juli 2012
Af Peter Schøler
Aarhus Universitet melder om massiv søgning til de uddannelser, som jobmarkedet efterspørger.
Centerleder på Center for Ungdomsforskning på Danmarks
Pædagogiske Universitet, Noemi Katznelson, ser en vis tendens til
krisereaktion i de unges studievalg.
»Arbejdsmarkedet er vanvittigt presset, og de unge bekymrer sig
om, hvor der er plads til dem. I 90' erne så vi en større tendens
til, at man skulle realisere sig selv i studievalget, mens det i de
senere år mere er gået på det sikre valg«, siger hun.
For ungdomsforskeren står det klart, at de unge reagerer på
samfundsdebatten og det massive fokus på, at nøglen til dansk vækst
er teknologi.
»Det er klart, at der har været et stærkt ønske fra politikere og
erhvervsliv om at rekruttere bredere inden for de tekniske
uddannelser. Det lader også til at sætte sine spor i
ansøgningerne«, siger Noemi Katznelson.