Danske kommuners Nyhedsmagasin, d. 23. februar 2012
af Kenneth Nielsen Dürr
Erhvervsskoler skal oprette ungdomsklasser, klubber skal organiseres i ungehuse og folkeskoleelever skal have valgfag ude på ungdomsuddannelserne.
Sådan lyder det fra den københavnske ungdomskommission, der netop har fremlagt sine anbefalinger.
Ifølge kommissionsmedlem Noemi Katznelson, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, er udfordringen at få alle unge med.
- De danske unge er enormt polariserede. Vores uddannelsessystem producerer rigtig mange vindere - unge, der stormer frem og klarer sig godt, men der produceres også rigtig mange tabere - unge, der alt for tidligt føler sig hægtet af ræset, siger Noemi katznelson.
- Derfor skal der blandt andet mere fokus på motivationen og skolelysten, sige hun.