Politiken, d. 16. januar 2012
af Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen og Knud Illeris
Der er brug for et helt nyt alternativt og uddannelsesorienteret arbejdsmarked, der ligger uden for det etablerede arbejdsmarked, men alligevel har sin berettigelse i de samfundsmæssige behov og udfordringer.
Der er ingen tvivl om, at mange kommuner gør alt, hvad de kan inden for de gældende rammer, for at samle restgruppen af unge op.
Her vil vi komme med nogle forskningsbaserede overvejelser over, hvad det ud fra de unges situation og reaktioner vil være vigtigt at få med i regeringens kommende tiltag for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at undgå marginalisering af de grupper af unge, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet.