FEMINA 23.07.20
Af: Line Felholt
Hvert tredje unge flytter tilbage til forældrene igen, selv om de egentlig var flyttet ud. De hjemvendte børn kaldes boomerangbørn og er blandt andet resultatet af, at børn og forældre i dag er meget mere ligeværdige. Selv om vilkårene for, at det går godt, aldrig har været bedre, kan det også være svært at bo sammen på ny.
Når børn flytter hjemmefra, flyver de " fra reden". Men der findes ikke et tilsvarende udtryk for at flyve tilbage til den, for vi opfatter det som en ensrettet vej. Når ungerne er flyttet, laver de ikke en U-vending og kører tilbage mod trafikken. Og så alligevel. For der er faktisk et stort antal børn, der gør lige præcis dét. Vender om og går op ad mors og fars havegang igen.
"I stedet for at se det at flytte hjemmefra som noget, man gør én gang, gælder det for mange unge, at det er en progredierende proces, hvor de flytter mere og mere hjemmefra," fortæller forskningsleder Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Den fulde artikel kan findes i FEMINA fra d. 23. juli, sektion 1, s. 26-31