Fagbladet Elektrikeren d. 26.01.22
Uddrag:
Elektrikeren udvikler sig mere og mere i retning af at skulle spille en ekspertrolle i den teknologiske udvikling. Faget har skiftet karakter, og det påvirker den faglige identitet, vurderer Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning.
På Center for Ungdomsforskning har lektor Arne Vestergaard Louw - med speciale i de unges møde med erhvervsuddannelserne - fulgt med tæt på, når fremtidens håndværkere danner deres faglige identitet.
"Vi har arbejdet med at forstå, hvordan de unge tænker om sig selv i deres fag, når de går fra at være under uddannelse til at blive svende. Hvad betyder mest for dem? - Det, vi har fundet mest afgørende, er oplevelsen af ' at kunne noget'. I det øjeblik, man har opnået en faglighed, så sker der noget afgørende."
Faglig identitet ligger tæt op ad faglig stolthed, mener Arnt Vestergaard Louw:
"Når man forstår, at man kan noget særligt, så begynder man at tage det ind og gøre det til en del af ens identitet."