Centerleder og professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning har netop udgivet artiklen 'Vejen til motiverede elever' hos Emu - Danmarks læringsportal.
I artiklen stiller Katznelson skarpt på det pædagogiske møde mellem elever og undervisere i hverdagen og på, hvordan man pædagogisk kan understøtte tilblivelsen af elevernes motivation for uddannelse og læring.
"Motiveret er ikke noget eleven kan ’være’ eller ’ikke være’, og motivation er ikke noget eleven kan have ’meget’ eller ’lidt’ af. Motivation og interesse er derimod noget, der skabes i mødet mellem den unge og den sammenhæng, den unge indgår i."