Print

Efterskoler giver ordblinde unge nyt livsmod

Kristeligt Dagblad, d. 04.01.2013

Af Marie Louise Hagemeister

Landets 21 ordblindeefterskoler gør en kæmpe forskel for de mere end 1400 ordblinde elever, der hvert år søger ind på skolerne, viser ny undersøgelse.

Efterskolerne har igangsat en undersøgelse af ordblindeefterskolernes betydning, som Center for Ungdomsforskning under Aarhus Universitet står bag.

De endelige resultater bliver først offentliggjort til marts, men allerede nu står det klart, efterskoleopholdet har en meget stor effekt på eleverne, fortæller en af forskerne bag projektet, Tilde Mette Juul, som selv er blevet overrasket over, hvor stor en forskel efterskolerne gør.

" Alle udtrykker, at de har fået mere mod på livet, efter de er startet på efterskole. Det kan jo være en kæmpe hæmsko socialt, hvis man har svært ved at lære at læse og skrive, for så føler man ikke, man har noget at byde på. Og mange af de unge har jo krøbet langs paneler og har haft alle mulige strategier for, hvordan de kunne gemme sig i mængden, så det ikke blev opdaget, at de ikke kan det samme som de andre. Men når de kommer på efterskolen og ser, at de ikke er de eneste, der har vanskeligheder, så får de meget mere selvværd og selvtillid. De føler sig ikke længere anderledes og dumme, som de gjorde før, da de gik i en almindelig folkeskole."

Læs hele artiklen her

 

Lagt online 04.01.2013 af Astrid Schrøder