DR Nyheder 24.01.2017
Foto: Thomas Lekfeldt
Af: Kåre Kildall Rysgaard
De ældste elever i folkeskolen opfører sig ofte eksemplarisk og slås og drikker mindre. Men der er sprækker i facaden. Flere unge har det psykisk skidt. Når unge er så pressede at flere bliver syge, kan det hænge sammen med, at samfundet er blevet mere individualiseret, mener professor og centerleder på Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson.
- "De unge har en masse muligheder, som de ikke tidligere har haft. Men når du fejler i individualiseringens tidsalder, så peger pilen i vidt omfang indad. Du føler, det var din skyld og at du ikke er god nok. Du havde alle muligheder, så hvorfor tog du dem ikke", siger hun og peger på, at man i højere grad tidligere også gav andre skylden, hvis livet ikke artede sig.
Ungdommen er meget opsplittet, når det drejer sig om at gribe og være begejstret for mulighederne:
- "Nogle unge føler, at de har enorme muligheder for at deltage og skabe deres eget liv", forklarer Noemi Katznelson. Men andre unge er bekymret over, hvilken uddannelse, plads og rolle de skal have i Danmark. Fælles for dem er, at de oplever, at ansvaret i høj grad er deres eget.
Læs hele artiklen på DR's hjemmeside