Print

Dommerpanel: Indstillinger til undervisningspris minder alle om lærernes kolossale betydning for børnenes hverdag

Politiken, d. 07.05.2013

Af Maja Lærke Maach

Når vinderne af Politikens Undervisningspris i aften bliver hyldet ved en prisoverrækkelse, er det samtidig en hyldest til lærergerningen og de mange kreative og fagligt stærke virkemidler, som bliver taget i brug i klasseværelser landet over.

Tilbage står dog også de mange personlige historier om lærere, der eksempelvis tager eleverne på virksomhedsbesøg, laver mad over bål i biologitimerne, bruger musicalgenren i dansktimerne eller lærere, der på deres helt egen måde formår at gøre børn og unge sultne efter alt fra adverbier til algebra.

Ifølge dommerne viser historierne tydeligt, at opskriften på god undervisning indeholder mange forskellige ingredienser.

"Ud over at de indstillede lærere underviser med en høj faglighed, er det lærere, der formår at afveksle deres undervisning rigtig meget. Eleverne, som har indstillet, er ret optagede af, hvordan de bliver undervist. Om undervisningen er nærværende og kan engagere dem. Læreren skal kunne skabe en stemning, hvor eleverne godt tør sige noget, selv om de ikke er sikre på stoffet", siger dommer i panelet for ungdomsuddannelser Noemi Katznelson, der er forskningsleder, lektor og centerleder på Center for ungdomsforskning på Aarhus Universitet.

Læs mere her

Lagt online 07.05.2013 af Poul Simon Rasmussen

Kontakt forsker

Noemi Katznelson
nka@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!