UNIvers, d. 28. august 2012
Af Bjørg Tulinius
De ved, at de kommer til at kæmpe om jobbene, og derfor lægger de tidligt en strategi, der skal skille dem ud fra mængden. Udviklingsleder Camilla Hutters oplever de nye studerende som meget selvstændige.
Glem snakken om uselvstændige unge, der er afhængige af
forældrenes støtte i alt, hvad de gør.
De nye studerende er tværtimod meget selvstændige, målrettede og
strategiske.
Sådan lyder meldingen fra Camilla Hutters, der er lektor og
udviklingsleder ved Center for Ungdomsforskning.
- Når man begynder på et universitetsstudium, har de fleste tænkt
sig godt om, inden de træffer et valg. Det er faktisk første gang i
livet, den unge står over for så afgørende en beslutning.
Gymnasiet er for mange mere eller mindre en videreførelse af
folkeskolen - en periode, hvor det store valg er sat på hold,
forklarer Camilla Hutters.
I sin forskning har hun talt med mange unge, der derimod beskriver
valget af videregående uddannelse som et eksistentielt valg. Et
valg, der får afgørende betydning for resten af ens liv - og et
valg, der er præget af, at det i disse år er et presset
arbejdsmarked, de unge står over for.
Krisebevidsthed og ledighedsstatistik får nemlig den enkelte
studerende til meget tidligt at tænke over, hvad der kan gøre lige
netop ham eller hende til dén ansøger, der efter endt studietid
skiller sig ud fra mængden.
- Mange tænker helt fra starten meget mere erhvervsrettet og
strategisk - sammenlignet med tidligere generationer. De er meget
målrettede med deres cv. De er optaget af, hvilke studiejob der vil
kvalificere dem. Og mange af dem lægger også planer for, hvordan de
får innovation og entreprenørskab med i pakken, siger
ungdomsforskeren.