Weekendavisen d. 31. august 2012
Af Henrik Dørge
Kønsnormer & sjælekvaler. Der er en stor kønsforskel i
behandlingen af psykisk syge børn og unge. Piger med mentale
lidelser får hjælp senere end drenge med psykiske
vanskeligheder.
Mange piger med psykiske sygdomme bliver overset og behandlet for
sent. Trods kampagner gennem snart mange år, hvor forældre og
lærere for eksempel opfordres til at være opmærksomme på de stille
piger og deres risiko for at udvikle mentale lidelser, er piger med
psykiske problemer generelt betydeligt ældre end drengene, inden de
får hjælp.
Mens drenge med mentale vanskeligheder typisk bliver undersøgt og
behandlet på sygehusenes børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger
inden teenagealderen, bliver pigerne først patienter i klinikkerne,
efter de er kommet i puberteten.
Niels Ulrik Sørensen, lektor på Center for Ungdomsforskning, gør
opmærksom på et paradoks.
På den ene side bliver de unge i dag opfattet som en forkælet
curling-generation. På den anden side giver de unge, når forskerne
interviewer dem, selv udtryk for, at det helt er op til dem selv at
træffe de rigtige valg og få succes. For en generation siden
placerede de unge skylden på samfundet eller forældrene, hvis ikke
de nåede deres mål. I dag giver de sig selv skylden, og det gælder
i endnu højere grad pigerne end drengene.
Der er også forskellige utilpassetheds-positioner for kønnene.
Mens det er acceptabelt for drenge at være udadreagerende
ballademagere, vil det for pigerne være kompromitterende for deres
femininitet, siger Niels Ulrik Sørensen: »Perfektionsidealerne
tynger pigerne mere. Samtidig er de diskrete problembærere og har
ikke rigtigt noget rum at reagere i, hvis de mistrives. Det er
formentlig en del af forklaringen på, at deres vanskeligheder
opdages senere, og at der går længere tid, inden de får psykiatrisk
hjælp.«.