Ugebrevet A4, mandag d. 31 marts
Af Michael Bræmer
Ny undersøgelse foretaget af det europæiske forskningsinstitution Eurofound, viser at danske unge er blandt de allermest politisk aktive i Europa. Deres politiske engagement ligger langt over EU-gennemsnittet og overgås kun af unges i Finland og Sverige.
39 procent af danske unge har været politisk aktive i løbet af året i form af enten mødeaktivitet, deltagelse i demonstrationer, underskriftindsamlinger eller kontakt til politikere eller embedsværk.
Lektor på Center for Ungdomsforskning (CUF) ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen udtaler: "Det kan overraske, at man har fået et billede i medierne og offentligheden af, at danske unge er ret ligeglade med demokratiet og ikke vil påtage sig noget ansvar. Det passer ikke. Der er masser af vilje og engagement til at engagere sig blandt danske unge".