Danmarks Fonde 06.08.2019
Af: Jeanette Frank Nielsen
Ungdommens Røde Kors (URK) vil afprøve et nyt evalueringsværktøj: Brug af kontrolgrupper. Det skal ske i samarbejde med Center for Ungdomsforskning i et projekt om mental trivsel blandt unge. Inddragelsen af metoden er i sig selv et forsøg, men hvis den virker, er planen, at den skal bredes ud til flere af organisationens indsatser. Derudover håber URK, at resultaterne vil kunne bruges over for politikere og fonde.