Print

Dårlige læsere klarer sig godt

Jyllands-Posten, d. 21.12.2012

Af Morten Vestergaard

6 af 10 af de elever, som er blevet døbt "funktionelle analfabeter" i folkeskolen, kommer i gang med en uddannelse. Læseproblemer er sjældent grunden til, at unge ikke får en uddannelse, siger ungdomsforsker.

Siden den første Pisa-undersøgelse udkom for mere end 10 år siden, har danske børns dårlige evner til at læse bekymret politikere og eksperter.

Så sent som for to uger siden, da regeringen præsenterede sin skolereform, var begrundelsen, at mere end 15 pct. forlader skolen uden at kunne læse godt nok til at kunne få en uddannelse.

Men samtidig viser det sig, at de dårlige læsere klarer sig godt. 6 af 10 af de elever, som scorer lavest i Pisa-undersøgelserne, er ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, år efter de forlod folkeskolen.
Og fra ungdomsuddannelserne lyder det, at man i dag godt kan hjælpe de dårlige læsere til en studentereksamen eller et svendebrev.

...

Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, har i flere år undersøgt unge, som ikke får en uddannelse.

Hun er ikke overrasket over, at de dårlige læsere klarer sig godt: »Det er meget sjældent, at det kun er læseproblemer, der er årsag til, at unge ikke kan klare en uddannelse. Det skyldes en vifte af sociale og psykiske problemer. For politikere er læseproblemer et håndgribeligt problem, som de kan gøre noget ved. Men den indsats kan ikke stå alene. Der skal bl. a. også en mere varieret skoledag til.«.

Læs hele artiklen her

Lagt online 04.01.2013 af Astrid Schrøder