BT 29.10.2015
Af: Magnus Ulveman
Regeringens planlagte besparelser på ungdomsuddannelserne kommer til at få store konsekvenser for uddannelsernes kvalitet og for Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Så kontant er udmeldingen fra Arnt Vestergaard Louw, der er forsker i ungdomsuddannelser ved Center for Ungdomsforskning. Han udtaler til BT:
"Vi lever blandt andet af uddannelse, og vi har ret høje ambitioner om at uddanne alle fra alle årgange. Det kræver, at man har gode uddannelser med kvalitet, tid til eleverne og gode faglige forløb, og det koster penge. Det må man være parat til at investere i"