Berlingske d. 26.06.23
Af: Kristoffer Kræn Sørensen og Malte Møller Hansen
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af studenter, der holder mere end to sabbatår, er næsten fordoblet de seneste otte år.
[...] Både erhvervslivet og politikere har i årevis forsøgt at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men mange af tiltagene, der er blevet forsøgt, har fejlet og er i vid udstrækning rullet tilbage. Men når nu de unge nægter at følge den vej, som flere politikere og erhvervsledere forsøger at sende dem ned ad, hvorfor bliver vi så ved?
Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, mener, at vi som samfund skal »passe på, at vi ikke udskammer unge,« der holder sabbatår.
»Når vi siger ordet »sabbatår« , er der mange der får et billede af en ung, der ligger i en hængekøje på en strand i Thailand,« siger hun.
»Men det er jo også i høj grad unge, der lærer at arbejde eller går ud på arbejdsmarkedet, hvor nogle af dem udfylder en vigtig rolle, mens de tjener penge til at rejse,« siger Noemi Katznelson.
Professoren påpeger, at hun ikke ser de nye tal som et problem i sig selv.
»Det kan også være unge, der bruger nogle år til at arbejde eller blive sikre i deres studievalg,« lyder det.