Berlingske 23.04.20
Af: Kalinka Aaman Agger
Hvis de større elever først kan vende tilbage efter jul, vil det være meget bekymrende for eleverne, der i værste fald kan blive ensomme, lyder professors dom. De yngre elever er kommet i skole igen, men udsigterne for hvornår de ældre kan følge trop, er meget uvisse.
"Det er et eksperiment, vi ikke har lyst til at se, hvordan udspiller sig."
Meldingen kommer fra professor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, da hun hører om de nye udsigter for, at de ældre skoleelever måske først kan komme fysisk i skole igen efter jul.
[...]
Det er særligt det sociale, som professor Noemi Katznelson er bekymret for, hvis eleverne først kan komme i skole igen efter jul. Det har nemlig en stor betydning for elevernes motivation til at lære, og det sociale element er en del af det, forklarer hun.
"Det sociale element betyder meget for elevernes motivation og trivsel. Hvis du piller det sociale ud af den ligning, der hedder skolen, så er skolen ikke den samme. Hvis det har så lange udsigter som til efter jul, kunne jeg godt være bekymret for både det læringsmæssige og for elevernes trivsel. Jeg er bekymret for deres lyst til at lære," siger Noemi Katznelson.