Berlingske 21.04.20
Af: Jens Ejsing
Som beskrevet i blandt andet Berlingske skønner flere skolefolk og Kommunernes Landsforening (KL), at det med de nuværende krav til plads og afstand mellem eleverne på grund af covid-19 bliver svært for skolerne at finde plads til de ældste elever fra 6. til 10. klasse på denne side af sommerferien.
Eksperter og skolefolk vurderer over for Berlingske, at det ikke mindst er dårligt nyt for elever, der på ene eller anden måde allerede er fagligt og eller socialt udfordret eller kommer fra hjem, hvor også forældrene er sårbare.
[...]
"Det bliver svært på sigt at måle, hvad der er mistet af læring," siger professor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson: "Der, hvor der kunne opstå en forskel, det ville være blandt børn i udsatte familier. Det kan sætte sig spor i dem. Måske ikke så meget i forhold til tabt læring i skolen, men det kan have sociale konsekvenser for dem, at de ikke kommer væk fra et krisepræget eller socialt presset hjem. Det giver dem ikke ro til at koncentrere sig, og det går blandt meget andet ud over deres indlæring." Hun noterer sig også, at det kræver stor disciplin af de store elever at tage ansvar for egen læring, komme op om morgenen og i seng om aftenen midt i en coronatid derhjemme.
"Det har enorm betydning, at de kan disciplinere sig selv. Har de besvær med det, så kan give dem udfordringer," siger hun: "På den måde kan det også ramme skævt."